Navigation

Mit Race Hub.

„Motorsport helt tæt på: Med Mit Race er jeg altid med i opløbet.“

Kom endnu tættere på intensiv ekstremsport.

Alt sammen i realtid – det ultimative samlingssted for racerfans tilbyder eksklusive nyheder, supplerende oplysninger, fanafstemninger, quizzer og kommentarer til alle vigtige Formel 1-events.

Lige meget om vi taler om second-screen-visninger, behind-the-scenes-opdateringer eller billeder fra pitområdet: Med Mit Race Hub kan du opleve denne ekstremsport endnu mere intensivt og helt tæt på.

Hurtigere, mere aktuelt og helt tæt på.

Mit Race Hub sætter farten – og ikke kun på opløbsstrækningen. Eksklusive oplysninger om Formel 1 og DTM, løb, tests og events tager ny fart via integrerede feeds på sociale medier og eksklusivt fan-indhold. Her ser du piloten over skulderen: På banen og bag kulisserne. I forbindelse med denne “realtime customise racing experience” er det brugeren selv, der sætter farten. I samspillet mellem afstemninger, quizzer og tipning vil alle spørgsmål blive besvaret. Racing-quizzen kræver præcision og tempo – på samme måde som asfalten gør det. Også her tæller indsatsen i hver runde: I alt fem spørgsmål for hver omgang sætter din ekspertviden på en hård prøve. Hvem kommer på sejrspodiet?

Med et godt klik er du halvt i mål.

Der er lidt mere tid at give af ved tipning på et Formel 1-holds præstation. Hvis man fx kan gætte løbsplaceringen eller pitstop-tiderne for Nico Rosberg og Lewis Hamilton, kan man med lidt held og strategisk snilde hurtigt lande på en af de forreste pladser. Vi krydser fingre for dig!

Et spørgsmål om holdninger. Ved afstemninger er det brugerne, der bestemmer. Hvordan ser du den aktuelle løbssituation? Hvem vinder næste grand prix? Her får du et overskueligt overblik over, hvad andre brugere mener om vigtige hændelser og tendenser inden for motorsport – og du kan bidrage med din egen mening.

Efter løbet er før løbet.

Lige meget om det er op til Formel 1-sæsonstarten, under testløbene eller blot mellem løbene: Mit Race Hub sikrer dig pole position – så du er umulig at indhente i forhold til info, underholdning og interaktion. Et spændende indblik i stemningen blandt fans – og et vigtigt supplement til eksperternes kommentarer. Husk: Din stemme tæller!

Race Hub

Relateret.

    Funktionsomfanget kan variere afhængig af land.